tirsdag den 5. oktober 2010

Tanker fra den vægelsindede.

Vi skal hurtige i job. Dvs. læse kortere tid og brug færre af statens penge.

Fair nok.

Nu er det nok mig, der er alt for fjolledum og derfor har valgt helt forkert her i livet, men jeg står med en BA i russisk med medievidenskab som supplering. Er der nogen, der vil give mig et job? Altså et rigtigt menneskejob? Ikke sådan noget ufaglært halløj som mit arbejdsliv indtil videre har bestået af. Ja siger nogen. Nej siger jeg selv.


Det skal komme an på en prøve. Siger jeg så. Men er i virkeligheden fuldstændigt opgivende i forhold til projektet. Venner og veninder, der er færdiguddannet kandidater og what not, går arbejdsløse på andet år. Eller er i løntilskud.

Det er ikke uddannelsens længde eller udformning. Det er mennesket bag, der tæller. Siger andre. Men, hvordan får man en virksomhed til at se mennesket bag? Og er det i det hele taget umagen værd? Måske synes de alligevel ikke om mennesket bag. Også et lidt uforudsigeligt parameter altså...

Jeg mener: Man er jo blevet 29 år gammel (i morgen), prøver krampagtigt at færdiggøre sidste etape af sin fine ubrugelige uddannelse, har ingen børn MEN en fast kæreste i fire år, fester lige rigeligt alderen taget i betragtning, har ingen reelle kompetencer bortset fra, at man "Da er meget sød at være sammen med", "God til at passe børn" og "Bager nogle killer Cookies".

Vil du ansætte så ansætte mig? Hr. Boss? Nej? Det tænkte jeg nok.

Så let er det jo ikke vel? Jeg ved godt, at nogen har været det rigtige sted på det rigtige tidspunkt, arbejdet hårdt og truffet alle de rigtige beslutninger. Det kræver naturligvis en belønning.

Men hvad med sådan en halvbagt sag som mig? Er der håb?

Det håber jeg.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar